Farven er mørk løgskal med orange og toner over i gråt. Duften lukker sig op i glasset og leder vej til en saftig smag, der er rigtig meget tør og ren. Den markante eftersmag kommer frem, efterhånden som man nyder glasset. Rosé er ret usædvanlig i både Bourgueil og St.-Nicolas, 1 % af produktionen, og hvidvin må man slet ikke lave.
I 2008 har vinen fået guldmedalje ved "Concours des vins féminalisés" i Beaune, hvor juryen udelukkende består af kvindelige vinproducenter, oenologer og skribenter.
Producent: Lysiane et Guy Mabileau. A.O.C.: St.-Nicolas-de-Bourgueil
Mad: Tarteletter, madtærter. Lagret på eg: nej. Drue(r): 100% Cabernet Franc. Gemme:3-4 år. Serveringstemperatur: 8-9 grader. Indhold: 75 cl. |